Preetzmann vendte tilbage til Nibe efter 150 år

Ved en kulturevent på Nibe Rådhus, 27. november 2022, bemærkedes Caroline Langballe og Christian Preetzmann i skikkelse af boghandler i Bog & idé i Nibe Lone Haagerup og lektor Karsten Schaltz. Sidstnævnte brillerede med en autentisk tale i stil med den, som Christian Preetzmann selv holdt 150 år tidligere.

Karsten Schaltz er som korrekturlæser på forlaget Capire godt inde i forfatter Carsten Bach Nielsens romaner om borgmesteren i Nibe 1870-79. https://capire.dk/borgmesteren/

Billedet er venligst stillet til rådighed af Bog & idé i Nibe.

Efter kultureventen var der kø ved bogskranken, og mange af gæsterne fik en eller flere af bøgerne med sig hjem til nærmere gennemlæsning.

Fortsæt med at læse

Borgmesteren lever fortsat…

Der er godt nok gået noget tid siden sidste nyt her i bloggen om romanserien: Borgmesteren. Men som det hedder i det gamle mundheld: Intet nyt er godt nyt, og sådan er det også med Borgmesteren! Der er sket rigtig meget siden sidste udgivelse, og nu foreligger der en splinterny udgivelse:

Borgmesteren - Stridens vej, som officielt udgives 25. november 2022, men allerede nu kan købes her på forlaget!

Det er forlagets tanke, at der fremover jævnligt vil være opdateringer her på hjemmesiden og facebooksiden: Borgmesteren - Roman. Hvis du vil følge med i udviklingen indtil næste udgivelse, anbefaler vi, at du følger disse sider, der vil komme til at indeholde en masse gode historier, som der ikke er blevet plads til i bøgerne.

Hvis du vil være med til at sprede nyhederne om Borgmesteren og hans meritter, er du meget velkommen til at linke til dette opslag.