Borgmesteren

BORGMESTEREN foregår i 1870 i købstaden Nibe.

Bøgerne er en dokumentariske romaner, som består af en række novelleagtige historier, der kan læses selvstændigt og uafhængigt af hinanden, men som bindes sammen af gennemgående karakterer med borgmesteren og byrådet i spidsen. Nye karakterer kommer løbende til, når centrale begivenheder eller beskrivelser af tilværelsen i Nibe kræver det.

Alle væsentlige begivenheder er baseret på historiske kilder, mens dialoger, tanker og ideer er fiktive, tilpasset den enkelte karakter.

Borgmesteren - Rettidig omhu er første bog med borgmesteren i centrum. Borgmesteren - Nye tider er den anden bog i serien Samlet set giver serien et billede af Danmark i en tiårig periode gennem belysningen af livet i købstaden Nibe, hvor den gryende industrialisering og demokratiske kampe kappedes med alle lokale fortrædeligheder om opmærksomheden i udformningen af det nye samfund.

Baggrunden

I forbindelse med en indledende research af Nibes historie for snart mange år siden, blev jeg opmærksom på en spændende personlighed i byens borgmester Preetzmann i perioden 1870-1878, og heraf udsprang ideen til en bogserie om et konkret nedslag i købstadens historie med borgmesterens virke som omdrejningspunkt.

Mange af mine aner og også jeg selv kommer fra egnen omkring Nibe, og efter at have dyrket slægtsforskning som en hobby det meste af mit liv var jeg nået til en erkendelse af, at stamtavler - om end med nok så mange detaljer - begrænsede mine muligheder for at give et mere fuldstændigt billede af anerne og deres karakterer. Der måtte andre farver og stumper i spil for at fuldende mosaikken!

Lokalhistorien fangede nu for alvor min interesse, og jeg satte mig for at undersøge en lokalitet i en bestemt periode til bunds, så at sige. Lokaliteten skulle havde et bredt udsnit af forskellige erhverv og embeder, som kunne være med til at beskrive et repræsentativt samfund i Danmark på et givent tidspunkt.

Selvom ingen af mine aner kom fra selve byen, men blot cirklede omkring denne, så delte de dog jurisdiktion, handel og social omgang med byen, så hvad kunne for mig være mere oplagt end at kigge på købstaden Nibe?

Det, om man så må sige, historiske Nibe, afgrænset af fjorden og nogle få toldporte, havde i midten af 1800-tallet en befolkning på omkring 1500 indbyggere og cirka 225 matrikler bestående af større og mindre gårde og huse. Det var en by af en størrelse, som var til at overse, mente jeg.

Mit oprindelige fokus var at dokumentere hvem der ejede hvad, og boede hvor i byen, og det skulle vise sig at være et langt mere omfattende arbejde, end jeg først havde forestillet mig. Kilderne har til en vis grad været afgørende for nedslaget i tid, ligesom borgmester Preetzmanns periode i byen pegede på en periode mellem de to folketællinger 1870 og 1880. Den tidsmæssige afgrænsning viste sig dog snart at blive alt for snæver i forståelsen af, hvad der foregik i byen i perioden, så en yderligere om end ikke så omfattende undersøgelse af byen fra den store brand i 1765 og fremefter viste sig i flere tilfælde nødvendig. På samme måde blev det af afgørende betydning for i det mindste de centrale og gennemgående personer i bøgerne at følge dem til vejs ende, selvom deres livsafslutning i de fleste tilfælde ikke beskrives i udgivelsen.

Som historiker var jeg som udgangspunkt i særlig grad optaget af det, som former samfundsudviklingen generelt, og det, som har afgørende betydning for det enkelte individs liv og levned specifikt. Det var derfor også afgørende at se det hele i et større perspektiv, i første omgang det danske, men i visse tilfælde også det internationale, fordi det giver et billede af begrænsninger i lokalsamfundet manøvrerum. Noget af det, som optog folk for hundrede og halvtreds år siden, var grænsedragningen mod i syd og diskussionen om betydningen af en national samling, men også interne forhold som fx politiets opgave som statens tæskehold eller folkets beskytter og demokratiets udbredelse i det hele taget stod også dengang højt på dagsordenen.

Også her kunne undersøgelsen af borgmester Preetzmann bidrage, idet han som ved et rent lykketræf var stærkt involveret i den store københavnske politireform i 1863 og herudover tilmed var meget politisk aktiv.

Det som i sin tid skærpede min interesse for borgmester Preetzmann, var imidlertid, at han udover sit utvetydige engagement i sit embede også var bærer af på en samfundsmæssig kulturhistorisk arv og et fortsat kulturelt virke, som i første omgang syntes uforståeligt, men siden i forfatterens hoved har været stærkt medvirkende til at forme hans karakter, som den kommer til udtryk i nærværende udgivelse - Borgmesteren.

I 1870 var den gryende industrialisering også nået til Nibe, og dermed også de liberalistiske tanker, der som en anden invasiv art virusinfektion nedkæmpede det bestående og skabte grobund for den revolutionerende udvikling, som på godt og ondt kom til at forme det Danmark, vi kender i dag.

Udviklingen skete ikke uden sværdslag, og perioden kaldes med vægt på det politiske i danmarkshistorisk perspektiv for forfatningskampen, men også på det lokale plan udkæmpedes større og mindre feberagtige slag af både økonomisk, politisk og kulturel karakter.

I 1866 var de demokratiske elementer i Junigrundloven efter Novemberforfatningen, som katalysator for krigen i 1864, blevet markant indskrænket. Dette resulterede i en stigende mistillid til landets styre blandt store dele af befolkningen, og i midten af 1880erne kan man med indførelsen af gendarmeriet med en vis rimelighed tale om et Danmark som en art politistat.

Det er således i eftertidens klare lyssætning, at karaktererne med udgangspunkt i de tilgængelige kilder er formet og givet liv. Alle faktuelle begivenheder er så sandfærdige som det anvendte kildemateriale tillader, mens konteksten er sammenstykket af andre samtidige historiske begivenheder.

Fælles for byens indbyggere har været drømmen om noget større og bedre, og de personlige historier om lidenskab og lidelse, var i langt de fleste tilfælde forbeholdt den enkelte. Historier, som sjældent så dagens lys, og som de involverede kun ugerne indviede andre fuldt og helt i. Nå jeg så alligevel forsøger at løfte låget på denne Pandoras æske, er det med henblik på at give et mere nuanceret og menneskeligt billede af tilværelsen i Nibe i 1870erne. Karakterernes lidenskab, lidelse, sorg og i sidste ende håbet om en bedre fremtid har krav på eftertidens respekt og forståelse for den historiske kontekst, og det er netop det ypperste formål med denne bogserie at forsøge at fortælle historierne ikke om kolde, desinficerede, spritrensede og intetsigende individer, men om det fulde menneske af kød og blod, som af og til begår fejl, og som ikke altid passer fuldt og helt ind i de gængse normer.

Borgmesteren var utvivlsomt den enkeltstående person i byen, som i væsentligste grad var i stand til at fylde kød og blod og hud og hår på de ellers anonyme indbyggere i byen. Han var i berøring med stort set alle områder såvel private som offentlige vedrørende ejendomsskifte, skatter og fattigdomsunderstøttelse, infrastruktur såvel som veje, telegrafi og postbesørgelse. Det var også ham, der som politimester sørgede for, at de love, som han selv var med til at beslutte i byrådet sammen landets love i øvrigt, blev overholdt, og skulle det ske, at lovene blev overtrådt, så var det også ham, der som dommer i sidste ende idømte de kriminelle en efter datidens retspraksis passende dom for deres lovovertrædelser. Var der i byen en, som var i stand til at tegne et nuanceret billede af alt og alle, måtte det være borgmesteren.

Udover at være en offentlig person var borgmesteren naturligvis også som privatperson en del af lokalsamfundet med familie og naboer og med de glæder og konflikter, det nu fører med sig.

Det er med tanke på helheden, men med udgangspunkt i helt centrale historiske begivenheder blandt rigtige beboere af kød og blod, sammenflikket af deres fiktive tanker og samtaler, at man skal læse bogserien Borgmesteren og ud over en god læseoplevelse forhåbentlig få nye perspektiver på nutiden.

Tak ...

En stor tak skal rettes til alle, som undervejs har bidraget med både ros og ris og ikke mindst konstruktive ændringsforslag.

Tak til forfattere af tidligere udgivelser, som jeg indimellem har støttet mig til under arbejdet med de primære kilder. Her skal kun nævnes et meget begrænset udvalg af disse værdifulde udgivelser: Nationalmuseet: Historiske huse i Nibe, Carl Klitgaard: Nibe bys historie indtil 1728, Harry Christensen: Ni tværsnit af Nibes historie, Thomas Færgemand: Nibe historie fra 1728 til 1927, Ole Færch: Herredsfogeder og skrivere …, J. C. Jacobsen: Besættelse og trolddom i Nibe 1686 og mange flere.

En særlig tak skal rettes til mine kollegaer og venner gennem mange år, Leif Thyge Hansen og Karsten Schaltz, som med deres faglighed og ærlighed har været en uvurderlig støtte i arbejdet med at forme karaktererne og sikre konsistensen i bøgernes udformning. Vores mange fælles ture i Nibes gader, havnen, lokalhistoriske arkiv og ikke mindst på Cafe Bedste har altid været en fornøjelse og en stor inspirationskilde.

Sidst, men ikke mindst, skal min familie have stor tak for overbærenhed og forståelse i forbindelse med de afsavn, de har måtte lide under forfatterens utallige timers arbejde med kilderne og med skriverierne i det hele taget.

Borgmesteren er således tilegnet min allernærmeste familie:
Lene, Rune, Lykke, Mikkel og Mille.

Carsten Bach Nielsen
august 2020

Borgmesteren - rettidig omhu