Hvem og hvad styrer samfundets udvikling?
Som historiker var jeg som udgangspunkt i særlig grad optaget af det, som former samfundsudviklingen generelt og det, som har afgørende betydning for det enkelte individs liv og levned specifikt. Det var derfor også afgørende at se Borgmesteren i et større perspektiv, i første omgang det danske, men i visse tilfælde også det internationale, fordi det giver et billede af begrænsninger i lokalsamfundets manøvrerum.
Demokrati, politi og grænser
Noget af det, som optog folk for hundrede og halvtreds år siden, var naturligvis de nye demokratiske rettigheder efter afskaffelsen af enevælden i 1848, og de efterfølgende årtier øvelser i at leve under demokratiske spilleregler.
Men diskussionerne handlede også ofte om grænsedragningen mod i syd og om betydningen af en national samling. Også interne forhold, som for eksempel om det var politiets opgave at være statens tæskehold, eller om det var deres opgave at være folkets beskyttere, kunne få folks blod i kog - ikke mindst i København.
Industrialiseringen
I 1870 var den gryende industrialisering også nået til Nibe, og dermed også de liberalistiske tanker, der som en anden invasiv art virusinfektion nedkæmpede det bestående og skabte grobund for den revolutionerende udvikling, som på godt og ondt kom til at forme det Danmark, vi kender i dag.
Udviklingen skete ikke uden sværdslag, og perioden kaldes med vægt på det politiske i et danmarkshistorisk perspektiv for forfatningskampen, men også på det lokale plan udkæmpedes større og mindre feberagtige slag af både økonomisk, politisk og kulturel karakter.
Borgmesterens kontekst i dag
Det er ikke mindst denne sammenhæng, som gør Borgmesteren værd at læse. Det er kontekstens fundamentale spilleregler på de ovennævnte områder, som gør, at man også i nutiden, ca. 150 år efter bogens udgangspunkt i 1870, fortsat kan finde præcis de samme problemstillinger godt nok i en lidt anden indpakning, men alligevel så genkendelige, at svarene på spørgsmålene dengang, også i dag giver mening og kan være med at sætte relevante perspektiver på nutiden.
